Har du muskelinfiltrationer i nakke og skuldre?
Lider du af rygsmerter, spændingshovedpine, museskader eller tennisalbue?
Jeg kan lindre dine smerter gennem behandlinger med fysiologisk massage.
Ved fysiologisk massage sker der bl.a. en mekanisk og kemisk påvirkning af muskelvævet og huden, så blod- og lymfegennemstrømningen øges. Derved fjernes affaldsstoffer i muskler, og spændinger i belastede områder løsnes, så muskelskader heler hurtigere.
Massage er desuden ideel til at mindske både fysisk og emotionel stress. Den kan forbedre sundhedstilstanden og kan betragtes som et værdifuldt middel til såvel forebyggelse som behandling af sygdomme.
Derudover tilbydes undervisning og vejledning i spædbørns- og børnemassage til forældre og f.eks. mødregrupper.
Triggerpunkt behandling
Triggerpunkter er særlige sensitive punkter på vores krop, som er påvirkelige for tryk ( nogle også for laser eller akupunkturnåle). Ydre og indre spændinger i vævet kan udløse smertetilstande i udstrålingsområder. Symptomerne kan være smerter, følelsesløshed, kløe, kramper, hedestigninger, nervøse trækninger og svaghed og sitren i muskler. Andre symptomer kan være mavekrampe, halsbrand, kvalme, oppuststhed eller forstoppelse.
Triggerpunkterne vil, når de er aktive, være afgrænsede og tydelig følelige punkter, hvorfra skadelige impulser kan bombardere nervesystemet, så man oplever smerter. Forkerte arbejdsstillinger eller psykisk overbelastning kan være årsager til denne hyperaktivitet. Ofte forekommer triggerpunkterne på skuldre og nakke, men der forekommer hurtigt lindring ved tryk.
Ansigtsmassage
Massagen på skuldre, hals og ansigt foregår med blide tryk og rolige bevægelser i nøje overensstemmelse med musklerne i ansigtets beliggenhed. Stivhed og spændinger i muskulatur opløses og høj grad af afspænding opnås. Der benyttes også enkelte zoneterapi/akupunktur punkter i løbet af massagen.
Ansigtsmassage især til kæbespændinger i tyggemuskulatur afhjælpes ved brug af MET metoden. Mange kæbespændinger opstår ubevidst om natten. MET metoden et et godt alternativ til at benytte bideskinne om natten. Afspændes kæben, fjernes mange andre spændinger/myoser af sig selv.
Ansigtsmassagen er effektiv mod mange almindelige former for hovedpine bla. spændingshovedpine og migræne.
Ansigtsmassage benyttes også til søvnløshed og stress.
Fysiske øvelser kan også anbefales i forbindelse med ansigtsmassage og ansigtszoneterapi.